Om os:

Vi er en lille familie bestående af Hildur og Jesper og vores børn Nadia og Markus. Sammen startede vi i år 2005 dobermann kennelen Baskerne´s. Vores mål er at avle sunde og stabile dobermann med gode brugsegenskaber. Vi har haft dobermann siden 1999.

Hildur Jóhannesdóttir           Jesper Hammer Jensen

Hildur Jóhannesdóttir:

Hildur er født i 1979 og har selv haft hunde siden 1990. Hildur er født og opvokset i Island, hvor hun siden 1987 har arbejdet på en gård som hedder Glæsibær. På Glæsibær arbejdede hun hovedsagligt med får og tilridning af heste, samt sine hunde, som hun trænede til at drive hestene og samle fårene. De racer som hun arbejdede med i Island var Border Collie, Islandske fårehunde, Huntaway og Engelsk Springer Spaniel.

I Danmark har hun arbejdet som hundefrisør og bager. I april år 2006 startede hun på instruktøruddannelse under Irene H. Jarnved. Denne uddannelse varede 15 måneder, med teori og praktik. Hun har været træner hos dansk dobermann klub gr. 2 og hjælpetræner hos Alfa Hundeskole v/Kaare Dalslet.

I december 2007 startede Hildur på uddannelse som hundeadfærdsbehandler hos Irene H. Jarnved. Denne uddannelse varer 2½ år.

Hildur har løbende deltaget i kurser/foredrag med blandt andre Anders Hallgren, Christina Ingerslev, Karen Ulrich, Karen Frost og Henrik Neumann.

Hildur har siden 2007 haft sit firma "Vores Hundecenter", der tilbyder forskellige kurser for hundeejere og alle hunderacer.

 

Jesper Hammer Jensen:

Jesper er født i 1980 og har haft hunde siden 2002. Jesper er uddannet elektriker og elinstallatør, og arbejder til dagligt som projektingeniør inden for el-tavlebranchen.

Jesper har fungeret som træner og figurant i dansk dobermann klub gr. 2. Jesper har deltaget i kurser hos blandt andet Henrik Neumann og Veljko Stanisic fra Serbien. Han har desuden været i Serbien i en kortere periode, hvor han fulgte træningen hos Veljko Stanisic og Silvia Kovach.

 

Kennel Baskerne´s - v/Hildur Jóhannesdóttir & Jesper Hammer Jensen
Tlf.:+45 31 10 68 55 - mail: webmaster@dobermann-world.dk